- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
2

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Hefte - Om Moleculerne.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den anden af Ilt. Efter den almindeligt antagne Lære findes
i hvert Molecul Vand to Moleculer Brint og eet Molecul Ilt.
Om disse ere Atomer, skal her ikke afgjøres.

Vi indsee nu, hvad Forskjellen er paa et Molecul og et
Atom. Et Molecul af en Substans er et lille Legeme af den
Beskaffenhed, at, naar paa den ene Side et Antal af disse
Moleculer ere samlede, de da forestille en Masse af denne
Substans; medens paa den anden Side, naar en Deel af dette
Molecul fjernes, det ikke mere er istand til i Forening med
en Gruppe andre paa lignende Maade behandlede Moleculer
at danne en Masse af den oprindelige Substans.

Den gamle Atomtheori, saaledes som den er beskrevet
af Lucretius og opfrisket i den nyere Tid, paastaaer, at
Moleculerne i alle Legemer ere i Bevægelse, ogsaa naar Legemet
selv synes at være i Hvile. Disse Moleculernes Bevægelser
synes ved de faste Legemer at være indskrænkede inden saa
snevre Grændser, at vi selv med vore bedste Mikroskoper ikke
kunne iagttage, at de overhovedet forandre Plads. I Vædskerne
og Luftarterne derimod ere Moleculerne ikke holdte inden
bestemte Grændser, de tilbagelægge deres Vei gjennem hele
Massen, selv naar Massen ikke synes forstyrret ved nogen
synlig Bevægelse.

Denne Proces, «Diffusionen» som den kaldes, og som
foregaaer i Vædsker, Luftarter ja endog i mange faste Legemer,
kan underkastes Experimentet og danner eet af de meest
overtydende Beviser for Moleculernes Bevægelse.

Vi vide, at atmosphærisk Luft eller en anden Luftart,
naar den findes i en Beholder, trykker imod Beholderens
Vægge og imod Overfladen af ethvert Legeme, som findes i
Beholderen. Efter den kinetiske Theori hidrører dette Tryk
udelukkende fra Moleculerne, som slaae an imod disse Flader
og derved give en Række af Stød, som følge saa hurtigt paa
hinanden, at den Virkning, de udøve, ikke kan adskilles fra
et continuerligt Tryk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:50:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0004.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free