- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
3

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Hefte - Om Moleculerne.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Naar Moleculernes Hastighed er givet og deres Antal
varierer, da vil, eftersom ethvert Molecul gjennemsnitligt støder
lige mange Gange mod Beholderens Vægge og med lige stor
Impuls, ethvert bidrage ligemeget til det hele Tryk. Trykket
i et Kar af given Størrelse er altsaa proportionalt med Antallet
af Moleculer i samme, d. e. med Mængden af Luft i samme.

Dette er den fuldstændige dynamiske Forklaring af det
Factum, at Luftens Tryk er proportionalt med dens Tæthed.
Det viser sig ligeledes, at af forskjellige Luftdele, som ere
indesluttede i en Beholder, enhver udøver sin Deel af Trykket,
uafhængigt af Resten, og ligegyldigt om disse Dele henhøre
til samme Luftart eller ikke.

Lad os fremdeles antage, at Moleculernes Hastighed
forstørres. Ethvert Molecul vil nu støde et større Antal Gange
i Secundet imod Karrets Vægge, men desuden vil Impulsen
af hvert enkelt Stød være forstørret i samme Forhold, saaat
den Deel af Trykket, som hidrører fra hvert Molecul, vil
forandre sig som Qvadratet af Hastigheden. Denne Tilvæxt med
Qvadratet i Hastigheden svarer i vor Theori til en Tilvæxt i
Varmegraden, og paa denne Maade kunne vi forklare os
Virkningen af. Luftens Opvarmning og ligeledes den Lov, at den
forholdsvise Udvidelse af alle Luftarter er den samme mellem
givne Temperaturer.

Den dynamiske Theori siger os ligeledes, hvad der vil
indtræde, naar Moleculer af forskjellige Masser kunne støde imod
hinanden. De større Masser ville gaae langsommere end de
smaa, saaat gjennemsnitligt hvert Molecul, stort eller lille, vil
have samme Bevægelses-Energi.

Beviset for denne theoretiske Læresætning er fornyligt
blevet udviklet yderligere af L. Boltzmann. Den vigtigste
Slutning, man kan drage af samme, er, at en Cubikcentimeter
af enhver Luftart ved Normal-Temperatur og -Tryk indeholder
samme Antal Moleculer. Dette er den dynamiske Forklaring

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:50:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0005.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free