- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
4

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Hefte - Om Moleculerne.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for Gay-Lussac’s Lov om Luftarternes æqvivalente
Rumfang.

Maxwell omtaler dernæst et Brint-Moleculs virkelige
Hastighed. En Cubikcentimeter Brint veier ved 0° og en
Atmosphæres Tryk 0,00008954 Gram, og Joule har først
beregnet, at, forat Moleculerne skulle kunne udøve det iagttagne
Tryk paa Siden af en Cubikcentimeter, maa hvert Molecul
bevæge sig med en Hastighed af 1859 Metre i Secundet, en
Hastighed større end den, som kan opnaaes i det praktiske
Artilleri. Hastigheden for de andre Luftarter er mindre, men
altid endnu meget stor i Sammenligning med Kanonkuglernes.

Hvad saaledes den os omgivende Luft angaaer, da maae
vi forestille os, at Luftmoleculerne flyve om i alle Retninger med
en Hastighed af henved 15 danske Mile i Minutet. Naar alle
Moleculer fløi i samme Retning, vilde de frembringe en Blæst,
som blæste med den nævnte Hastighed. Vort Legeme kan
kun modstaae disse Moleculers Anslag af den Grund, at de
tilfældigviis flyve i alle Retninger, saaat vi f. Ex. stødes ligesaa
meget forfra som bagfra. Naar dette Bombardement af
Moleculer blot hørte op et Øieblik, vilde vore Aarer svulme, vort
Aandedræt vilde forlade os, vi vilde døe. Paa Grund af
Moleculernes Mængde og forskjellige Bevægelsesretning er det
indlysende, at de maae støde imod hinanden og hver Gang
ville de to sammenstødende forandre Bevægelsesretning og
fjerne sig i nye Retninger. Saaledes bliver ethvert Moleculs
Bane bestandigt forandret, saaat det trods den store Hastighed
varer længe, før Luften naaer langt bort fra Udgangspunctet.

Ammoniakluftens Moleculer have en Hastighed af 600
Metre. Aabnede man for en Flaske med Ammoniak, vilde
man øjeblikkeligt kunne lugte den i store Afstande, naar
Moleculernes Hastighed ikke blev standset ved Sammenstød med
Luftmoleculerne, hvorved Ammoniakmoleculerne komme til at
bevæge sig snart i den ene, snart i den anden Retning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:50:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0006.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free