- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
8

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Hefte - Om Moleculerne.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


En anden Green af Moleculærvidenskaben beskjæftiger sig
med Udvexlingen af Moleculer mellem en Vædske og en
Luftart. Den omfatter Theorien for Fordampning og Fortætning,
hvorved den omtalte Luftart er Vædskens Dampe, og fremdeles
Absorptionen af en Luftart ved en fremmed Vædske. Andrews
Undersøgelser over Forholdet mellem den flydende og
luftformige Tilstand, hvorved han viser at der finder en jevn
Overgang Sted mellem den luftformige og den flydende Tilstand
(s. dette Tidsskrifts 9de Aarg., 1870, S. 115), have viist os,
at, endskjøndt Paastandene i vore Elementar-Lærebøger ere
opstillede saa skarpt, at de næsten synes at følge af sig selv,
deres virkelige Forklaring dog maaske indeslutter saa dybe
Gaader, at ingen aner dem, førend den rette Mand har lagt
Haand paa dem.

Dette er altsaa nogle af de Omraader, hvorfra
Moleculærvidenskaben henter sine Data. Slutningsresultaterne kunne
vi dele i tre Klasser efter Fuldstændigheden af vor Kjendskab
til samme.

Til den første Klasse høre Moleculernes relative Masse
for forskjellige Luftarter og deres Hastigheder i Secundet
udtrykt i Metre. Disse Data har man faaet ved Undersøgelser
over Luftarternes Tryk og Tæthed, og de ere bekjendte med
en høi Grad af Nøiagtighed.

I den anden Klasse maae vi sætte Gasmoleculernes
relative Størrelse, Længden af deres frie Bane og Antallet af
Stød i Secundet. Disse Størrelser ere afledede af Forsøg over
de tre Arter af Diffusion, De fundne Værdier maae betragtes
som raae Tilnærmelser, indtil Undersøgelsesmaaderne ere blevne
betydeligt forbedrede.

Endeligt gives der en tredie Klasse af Værdier, som
maae sættes i den sidste Klasse, fordi vort Kjendskab til
samme hverken er nøiagtigt som ved den første Klasse, eller
tilnærmelsesvis rigtigt som i den anden Klasse, men hidtil kun
er en sandsynlig Conjectur. Dette er Moleculets absolute

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:50:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free