Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Hefte - Lysets Indvirkning paa frit Chlor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Skygge var 29, i Solskin 68, i Solskin gjennem rødt Glas
32, gjennem blaat Glas 56, i fuldt Solskin 73, i Skygge 30.
Man seer altsaa, at det røde Glas heelt ophæver Solens
Virkning, det blaae bevarer 2/3 deraf; de stærkt brydbare Straaler
vise altsaa en særegen Indflydelse paa Apparatet.
Dette Apparat, som benævnes Chlorthermoskop, virker
saa regelmæssigt, at Budde troer, at det vilde kunne benyttes
som et bekvemt Maaleinstrument for intensiv, chemisk
Udstraaling, navnligt for den directe Udstraaling fra Solen;
dette kræver dog en nærmere Undersøgelse. Men der haves
dog allerede interessante Antydninger i denne Retning; at
saaledes Aaret 1871 var et saa daarligt Viinaar, turde vel
staae i Sammenhæng med, at i Bonn det omtalte Apparat
i hele August Maaned trods dagligt Solskinsveir, ikke viste
et Udslag, som naaede Halvdelen af hvad der blev iagttaget i
Februar 1872. Apparatet viser fremdeles, at den nedgaaende
Sol udøver en meget ringe chemisk Virkning.
For at kunne maale Temperaturforøgelsen constuerede
Budde et andet Apparat. Han sænkede nemlig to Glaskar
i et Vandbad af Glas, fyldte det ene med Chlorluft, det andet
med Luft; et Thermometer var anbragt i hvert, og et tredie var
sænket i Vandet. Paa dette Apparat lod han Solstraalerne virke og
iagttog Varmegraden, indtil den var blevet stationær, medens
Vandet bestandigt blev rørt om. I et andet Forsøg bleve
Karrene byttede om og Iagttagelsen gjentaget. Den stationære
Temperaturforhøielse, som frembragtes ved Insolation paa en
Vinter-Eftermiddag, var da følgende: for A med Chlor 5,75°, for
B med Luft 3,8°, altsaa Differens 1,95, Qvotient 1,5; i det andet
Forsøg for B med Chlor 1,96°, for A med Luft l,3° (Differens
0,66, Qvotient 1,5).
Ombytningen af de to Kar borteliminerer Indflydelsen af
en mulig Ulighed i de to Thermometre, og det benyttede
Sollys var for største Delen berøvet ultrarøde Straaler. Man
kan derfor slutte, at de saakaldte chemiske Straaler i Sollyset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
