Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Hefte - Paaviisning og qvantitativ Bestemmelse af Chlorundersyrling ved Siden af Chlor, Chlorsyrling og Chlorsyre. - Fortætning af Luftarter og Vædsker ved Trækul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og en Deel af denne Vædske, som indeholder et Par Gram
Substans, rystes i 5 Minuter med et Overskud af Qviksølv
(Filtratet maa ikke kunne ilte Qviksølv til Qviksølvilte eller
lugte af Chlorkalk). Derpaa opløses Iltet i Saltsyre, og i
Filtratet fældes Qviksølvet ved Jernforiltesalt og Alkalilud som
Chlorüre, der efter Tilsætning af Syre filtreres, tørres ved
100° og veies. Ved tre Bestemmelser fandtes 18,61, 18,55 og
18,71 Procent virksomt Chlor, medens Gjennemsnittet af tre
Titreringer gav 18,7 Procent yirksomt Chlor. (Journal f.
praktische Chemie, Bd. 7, 1873, S. 468).
A. T.
Fortætning af Luftarter og Vædsker ved Trækul.
Ifølge Undersøgelser af Melsens kan Trækullet fortætte sin
egen Vægt Chlor. Trækul kan derfor benyttes til at fortætte
permanente Luftarter til Vædske.
I et hævertformet Rør mætter man noget Trækul med
tørt Chlor og smelter derpaa begge Enderne til. Anbringer
man derpaa den lange Arm af Røret, som indeholder
Trækullet, i kogende Vand, medens den korte Arm holdes i en
Kuldeblanding, afgiver Kullet en betydelig Mængde Chlor i
Luftform, og det derved opstjaaende Tryk fortætter Chloret til
Vædske i den korte kolde Green. Paa denne Maade har
Melsens faaet flere Cubikcentimetre flydende Chlor. Løfter
man Røret op af Badet, kommer det flydende Chlor i Kogning
og fortætter sig paany paa Kullene. Experimentet kan da
gjentages.
Paa samme Maade har fyan fortættet andre Luftarter, som
absorberes i Kulden af Kullene, men som atter uddrives af
dem ved en Varme, som ikke overstiger 100° C; saaledes
Ammoniak, Svovlsyrling, Svovlbrinte, Brombrinte, Chloræthyl
og Cyan
Ikke mindre interessant er den Varmeudvikling, som
Melsens iagttog, naar han lod Kullene absorbere Vædsker,
saasom Vand, Alkohol, Æther, Svovlkulstof og Brom. Ved
Anvendelsen af 1 Deel Kul og 7-9 D. flydende Brom stiger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
