Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 / 80 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hefte - Professor F. Johnstrups Undersøgelser over Kullagene paa Færøerne samt Analyser af de i Danmark og de nordlige Bilande forekommende Kul.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	C.	H.	O. og N.
Steenkul	84,0	5,1	10,9	efter	238	Analyser
Bruunkul	66,5	5,6	27,9	-	126	-

Denne meget væsenlige Forskjel mellem disse to Grupper af
Kul er begrundet i, at Forkulningsprocessen, taget ganske i
Almindelighed, er skreden videre frem ved hine end ved disse,
den være nu fremkaldt ved een eller flere af de Aarsager, der
medvirke derved, som f. Ex. Varme, Tryk eller Indvirkning
af jernholdigt Vand. I Ovenstaaende Middeltal sees nu aldeles
ikke de talrige Overgange mellem disse to Grupper, og det
er umuligt i Virkeligheden at trække en saa skarp Grændse
imellem dem, som den Middeltallene angive. Saasnart de
ældre Kul have været udsatte for en mindre Forandring, nærme
de sig baade i Henseende til Bestanddelenes relative Mængde
og Udseende mere til Bruunkullene; naar derimod
Bruunkullene (tertiære Kul) have været stærkt paavirkede af de
ovenfor nævnte Indvirkninger, nærme de sig mere til Steenkullene.
Der kan derfor findes bruunkullignende Kul blandt Jurakul og
steenkullignende blandt de tertiære Bruunkul. Heri maa man
nærmest søge Aarsagen til, at Kul fra forskjellige
Formationer dog kunne staae hinanden saa nær, som
Tilfældet er med de bornholmske, færøiske og grønlandske
Kul, hvor Bestanddelenes relative Mængde kun varierer
forholdsvis lidet indenfor hver Oruppe, saavelsom at der paa den
anden Side kan være saa stor en Forskjel mellem de islandske
Kul indbyrdes, om hvilke det dog maa antages for aldeles
afgjort, at de tilhøre samme Formation.

Leiringsforholdene ved de bornholmske Jura-Kul gjør det
nemlig i høi Grad sandsynligt, at de i den ringe Dybde, hvori
de hidtil ere blevne bearbeidede, ikke have været udsatte for
synderlig Paavirkning af Varme eller Tryk, medens vi derimod
ved de færøiske og grønlandske Kul, der ere dækkede af
mægtige Basalt- og Doleritmasser, iagttage en ligesaa vidt
fremskreden Forkulningsproces, som ved hine. Forskjellen er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>