Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 3. Hefte
- Professor F. Johnstrups Undersøgelser over Kullagene paa Færøerne samt Analyser af de i Danmark og de nordlige Bilande forekommende Kul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
især overordenligt ringe mellem de bornholmske og færøiske
Kul, der efter Tab. B indeholde
| C. | H. | O. og N. | Analysernes
Antal. |
| Bornholmske Kul | 72,4 | 4,8 | 22,8 | 9 |
| Færøiske Kul | 72,0 | 4,7 | 23,3 | 6 |
| Grønlandske Kul | 69,4 | 4,9 | 25,7 | 4. |
Nu at ville antage, at Kullagene paa Færøerne skulde
være ældre end Miocenperioden, fordi de staae de bornholmske
Jura-Kul nærmere end de grønlandske miocene Kul, synes
ikke at være berettiget. Forholdene, hvorunder de ere afsatte
paa disse to Steder ere ikke ganske de samme, idet de i
Grønland især ere knyttede til løse Sandlag og Sandsteen
under Basaltlagene, hvorved Vandet maa have havt Leilighed
til at indvirke stærkere paa dem[1] end paa de færøiske, der
ere omgivne af hærdnet Leer.
Naar man tager de geognostiske Forhold i Betragtning,
hvorunder de færøiske Kul forekomme, kan deres
elementære Sammensætning altsaa ikke afgive noget
Beviis for, at de ikke kunne være miocene, især naar
det sammenholdes med, hvormeget den varierer ved de islandske
Kul. Der findes paa Færøerne flere Lag med
Surturbrandlignende Kul, saaat, hvis disse vare medtagne i denne
Undersøgelsesrække, vilde Overeensstemmelsen med de islandske
saavelsom med de grønlandske miocene Kul let kunne være
bleven større end den her er.
I en Indledning til den ovenfor kortere refererede Skildring
gjør Prof. Johnstrup Rede for den færøiske Kulbrydnings
Historie. Det sees heraf, at den første Kulbrydning har
fundet Sted i 1733, og at der senere gjentagne Gange er forsøgt
derpaa baade af Private og af Regjeringen, l 1827-39 solgtes
[1] At der nu ikke kan komme Vand til det Indre af disse Kullag paa
Grund af, at de ere bestandigt frosne, har mindre at betyde, da
Forholdene ikke kunne antages tidligere at have været saaledes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 03:50:35 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0083.html
