Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 / 93 (1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Hefte - Om Anvendelsen af Vandglas til Bygningsbrug. - Kulspørgsmaalet i England.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

er i hvert Tilfælde billigere end Oliemaling. Er Strygningen
foregaaet paa den rette Maade, er Vandglasmalingen meget
mere varig, hvortil kommer, at Væggen let kan vaskes reen
med en Svamp.

Vandglasfarverne kunne imidlertid anvendes ikke blot paa
almindelig Kalkpuds, men ogsaa ved nye Bygninger af
Muur- eller Sandsteen uden Puds. Navnligt let forvittrende
Sandstene beskyttes paa denne Maade bedre end ved
hvilsetsomhelst andet Middel.

I den nyeste Tid lader ogsaa Selskabet »Vieille Montagne«
komme i Handelen en Vandglasopløsning under Navn af
Silicat og en hvidguul Farve til Strygning af Huse o. desl.
Farven bestaaer af

Zinkilte .	52,70
Jerntveilte	3,25
Kulsuur Kalk	22,13
Sand.....	21,85

og synes ikke at være andet end naturlig Galmei, malet
sammen med den samme ledsagende Bjergart og ophedet saa
stærkt, at kun det kulsure Zinkilte har mistet sin Kulsyre,
den kulsure Kalk derimod ikke.

Vandglasopløsningen efterlod ved Fordampning 27.5
Procent Remanens, som, efter Fradrag af det svovlsure Kali,
indeholdt

Kiselsyre . . .	67,08
Kali.....	29,40
Natron ....	3,55
	100,00

Sammensætningen er altsaa noget nær den samme som
for den Vandglasopløsning, der i München benyttes til
Fortynding af Farven. (Dingler, Polyt. Journal, Bd. 250, S. 440).

A. T.

Kulspørgsmaalet i England. Edward Hull har i
»Quarterly Journal of Science« givet en længere Fremstilling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>