Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Hefte - Thermiske Undersøgelser over Luftarters Fortætning ved faste Legemer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Med de her omtalte Luftarter har Favre ogsaa, som
allerede omtalt, anstillet Maalinger over Varmeforbruget ved
deres Forflygtigelse fra den flydende eller faste Tilstand. En
Sammenligning af disse Værdier med Condensationsvarmen
tilsteder en Dom over den Tilstand, i hvilken de paa Kullene
fortættede Luftarter befinde sig.
Man seer heraf Følgende. Den største Varme, som
udvikler sig ved Absorption af Svovlsyrling og Qvælstofforilte
ved Kul er betydeligt større end den Mængde Varme, som
udvikles ved disse Luftarters Fortætning til Vædske. Denne
sidste Størrelse beløber sig for Svovlsyrlingen til 2822
Calorier (Varmeeenheder), for Qvælstofforilte til 2222 Cal.,
medens Absorptionsvarmen for Svovlsyrlingen er 5267 Cal.
og for Qvælstofforiltet 3718. For Kulsyren er den Varme,
som udvikles ved Absdrption i Kullenes Porer (3467 Cal.),
større end den, Kulsyren vilde udvilkle ved at gaae over i
fast Tilstand (3128 Cal.). Kulsyren kunde altsaa i Kullenes
Huulheder endogsaa antage den faste Tilstand, og endda vilde
der blive Varme tilovers; delte tyder paa en særlig
Affinitet mellem de to Legemer.
Denne Slutning støttes yderiigere ved den Iagttagelse, at
der af mange Luftarten, t. Ex. Kulsyren, altid absorberes de
samme Mængder, hvilken Art Kul man end benytter hertil;
og at den første Mængde absorberet Gas fremkalder en
meget større Varmevirkning (for lige Gasmængder) end de
senere. Dette synes at hentyde til, at Varmevirkningen ikke
hidrører fra Fortætningen til fast Legeme, og altsaa saa meget
mindre fra Overgangen til den flydende Tilstand, da en ringe
Mængde af Luftarten under Omstændigheder, under hvilke
man, efter Mitscherlichs Beregninger, ikke kan betragte
den som fortættet til Vædske, udvikler mere Varme end den,
gom ledsager ikke blot Fortætningen til flydende, men ogsaa
til fast Legeme.
Spørger man nu, om denne Virkning er en Art af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
