Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Hefte - Om Fabrikationen af Vinduesglas - Fabrikationen af Soda efter Ammoniakmethoden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Capitaler, have gjort enorme Fremskridt. For 30 Aar siden
undrede man sig over, at det keiserlig-russiske Speilglasværk
kunde fabrikere Skiver af Størrelse 3 Qvadratmeter (c. 30
Qvadratfod). Men Londoner-Udstillingen 1862 frembød
allerede en Skive, som var c. 12 Qvadratmeter stor. Det største
og ældste Speilglasværk i Frankrig tilhører Selskabet St.
Gobain, hvis Værker findes i St. Gobain, Ciry og Moluzon i
Frankrig, og i Aachen, Stollberg og Mannheim i Tydskland.
England har Værkerne i St. Helens og ved Themsen, Belgien
dem i Floreffe og St. Marie d’Oignies. Nordtydskland har
fra 1872 havt et Værk i Grünplan, og for Øieblikket bygges
et stort Værk i Gelsenkirchen i Westphalen. Alle disse
Værker fabrikere ogsaa det bekjendte (uslebne) Raaglas, der
benyttes til Tagvinduer, til Vinduer i Fabrikbygninger o. desl.
Henimod Midten af dette Aarhundrede begyndte Firmaet
Hartley & Co. i Sunderland (England) at fabrikere det kuleurte
saakaldte Kathedralglas. Dette udstøbes paa et Jernbord og
valses ud ligesom Speilglas. Ved denne Behandling blive
begge Glassets Sider rue og ujevne, hvorved det
gjennemgaaende Lys bliver brudt. Derved faaer Rummet, som
modtager sit Lys gjennem samme, et dæmpet Lys, der blandt
andet ønskes i Kirker. Fra 1862 er det ogsaa blevet
fabrikeret i de Glashytter i Königsstehle, som tilhøre Firmaet
Wisthoff & Co., og fra 1864 ogsaa i Frankrig. (Dingler,
Polyt. Journal, Bd. 211, S. 476).
A. T.
Fabrikationen af Soda efter Ammoniakmethoden.
I Tidsskriftets forrige Aargang S. 296 er der blevet gjort
opmærksom paa den stigende Betydning, som den af E.
Solvay (i Couillet ved Charleroi) indførte Fabrikation af Soda ved
gjensidig Indvirkning af tvekulsuur Ammoniak og Kogsalt
faaer i Industrien. F. Beilstein henleder ligeledes i sit
Skrift »Die chemische Grossindustrie auf der Weltausstellung
zu Wien im Jahre 1873« Opmærksomheden paa samme. Det
Apparat, Solvay benytter og har faaet patenteret, bestaaer i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
