- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
151

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Hefte - Om Træets Conservering ved Kobbervitriol

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Jernvitriol og Garvestof eller Compeschetræextract, fandt
han, at de kun holdt sig, naar de bleve beskyttede mod
Jordens Fugtighed.

Et Salt, som syntes at besidde langt kraftigere
antiseptiske Egenskaber, og med hvilket den ældre Boucherie
anstillede sine første Træimprægnerings-Forsøg, nemlig det
træeddikesure Jernilte, gav kun middelmaadige Resultater, og
man kan derfor ikke vente sig sønderligt mere af det
garvesure Jernilte.

De Udsættelser, som gjøres paa Kobbervitriolens
Anvendelse, ere kun lidet holdbare. Der siges saaledes, at det
paa Grund af sin Letopløselighed tildeels bortskylles af
Regnen og Jordfugtigheden, hvorfor efter en vis Tids Forløb dets
conserverende Virkning maa tabe sig. Der oversees
imidlertid herved, at der danner sig en meget bestandig Forbindelse
mellem Træets enkelte Elementer og Kobbersaltet, som
modstaaer alle Yaskninger. Udvasker man hvide Træsorter, som
ere blevne imprægnerede med en 1-Procents Opløsning, med
meget Vand, lykkes det dog ikke at udtrække det med
Bestanddelene forenede antiseptiske Agens. Den ældre og den
yngre Boucherie have gjentagne Gange anstillet lignende
Forsøg og nedgravet de udvaskede Træsorter i Jorden, hvor
de have holdt sig godt. Boucherie fremviste Prøver af
Træ, som var blevet imprægneret for 25 Aar siden; de lode
intet tilbage at ønske, og Undersøgelsen viste, at Vævene
indeholdt en betydelig Mængde Kobbersalt. Det vil maaskee
erindres, at den danske Telegraphbestyrelse i 1872 havde
udstillet to Telegraphpæle, som havde staaet 10 Aar i Jorden;
den ene imprægnerede var tilsyneladende uskadt, den anden,
som ikke var imprægneret, var gjennemraadden.

I visse Tilfælde faaer man rigtignok lidet tilfredsstillende
Resultater, som, dog let lade sig forklare. Ofte er Træet
sygt og det er da ikke muligt, selv med 3-4 Atmosphærers
Tryk, at imprægnere det med farvede eller saltagtige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:50:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free