Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6-7. Hefte - G. Hagemann: Thermo-Manometret - Jul. Thomsen: Om Multiplaerne i de chemiske Varmetoninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa et efter Omstændighederne langt eller kort, men ganske
snevert Rør, der forneden udvider sig til en lille Beholder.
Det snevre Rør er omgivet af et andet større Rør, der
forneden er loddet til beholderen, og Mellemrummet mellem
begge Rørene er fyldt med et Isoleringsstof, saaledes som
Harpix, Kulpulver, Svovl eller lignende. Nu kommer det an
paa, hvilke Temperaturer man vil maale. Antages disse at
ligge mellem 40°C. og 150°C., saa fyldes Beholderen
omtrent 3/4 med Æther, og saaledes at hele Apparatet er fyldt
med Ætherdampe. Anbringes Beholderen da i den Vædske
eller paa det Sted, hvis Varmegrad man vil kjende,
antager Ætheren hurtig Stedets Temperatur, og af Dampens
Spænding, som Manometret angiver, kan man bedømme
Temperaturen.
Vil man maale høiere Temperaturer, som Varmegraden
i en Røgkanal, saa fylder man Beholderen med Vand, og til
endnu høiere Temperaturer kan man benytte Kviksølvets
Dampspænding til Temperaturbestemmelse.
Foruden ved Sukkerfabriken i Odense, hvor et saadant
Thermomanometer, fyldt med Æther, har været benyttet, har
et andet, fyldt med Vand, været benyttet paa Ørholm til at
bestemme Temperaturen i et der nyligt indrettet
Trækogningsapparat. Det blev indsat deri, efterat to kostbare
Glasthermometre, det ene efter det andet, vare knækkede, og har
gjort fortrinlig Nytte. Begge Steder har det overbeviist mig
om, at det er et Apparat, som vil kunne finde mangfoldig
Anvendelse i Industrien, og det er derfor jeg her har tilladt
mig at beskrive det.
Julius Thomsen: Om Multiplaerne i de chemiske Varmetoninger.
Flere Gange har jeg omtalt det Phænomen, at
Varmetoningerne ved mange chemiske Reactioner vise sig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
