- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
241

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Galvanisk Polarisation ved Chlor og Brint

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saadan Slutning kunde blive berettiget, maatte først en heel
Række af andre Omstændigheder, som muligviis i de nævnte
Tilfælde kunde fremkalde den elektromotoriske Kraft, være
udelukkede. I denne Anledning har Macaluso udført en
heel Række af Experimenter, ved hvilke han specielt har
efterviist, at hverken en direkte Forandring af Platinelektroderne,
eller fremmede Stoffer fra Ledningsrørerne, saalidtsom
Dannelsen af Platinchlorid eller af Chlorets Ilter, heller ikke
Forandringer i Syrens Concentration kan forklare det stærkt
elektronegative Forhold, som de med elektrisk Chlor ladede
Elektroder vise. Han mener derfor at være berettiget til at
antage, at det af en galvanisk Strøm paa en Platinplade
udviklede Chlor besidder en stærkere (negativ)
elektromotorisk Kraft, end det ad sædvanlig Vei
udviklede Chlor
. I denne Henseende forholder d«t sig til
det sidste ligesom den active, ozoniserede Ilt til
almindelig Ilt.

Ved Forsøg med Chlorbrinteopløsninger af forskjellig
Styrke iagttoges, at Polarisationen af det elektriske Chlor i
fortyndede Opløsninger hurtigere naaer Maximum end i mere
concentrerede, og at heelt concentrerede Opløsninger hindre
Indtrædelsen af Maximumet. Omvendt taber Polarisationen
ved activt Chlor sig hurtigere i concentrerede
Chlorbrinteopløsninger. Temperaturen har en betydelig Indflydelse
paa Polarisationen af Platinet ved det active Chlor, idet der
nemlig ved Opvarmning fra 16° til 93° tabes 0,449 Daniell,
medens der ved sædvanligt Chlor mellem 17° og 100° kun
tabes 0,062.

Yderligere Forsøg over hvorledes Polarisationen af det
elektriske Chlor tiltager med Tiden, naar en Platinplade, efter
en saa lang Afbrydelse af den polariserende Strøm, at det
active Chlor har forvandlet sig til almindeligt, paany
polariseres, førte Forfatteren til forskjellige Slutninger med Hensyn
til det, som foregaaer ved Chlorets Polarisation. Det synes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:50:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free