- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
270

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Om Nyttevirkningen af det i Industrien anvendte Brændsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den sidste Afdeling er rummeligere end de andre og
indeholder et Filter, gjennem hvilket Opløsningen flyder til det
Apparat, hvor Mætningen med Ammoniak foregaaer.

Dette andet Apparat er et mere høit end vidt Kar af
fortinnet Jernblik eller af Bly med en Beklædning af Træ; det
staaer dybere end Udludningsbassinet og communicerer med
dettes sidste Afdeling ved et Rør, som gaaer fra Bunden i
det ene til Bunden i det andet Apparat, saaat Vædsken
kommer til at stille sig i samme Niveau som i to
samqvemhavende Rør. Dette andet Apparat har en gjennemhullet
Bund, under hvilken Ammoniakluften strømmer til, og
Absorptionen foregaaer let, idet Hullerne fordele Ammoniaken,
Derved tiltager Vædsken betydeligt i Volumen, idet dens
Tæthed aftager fra 23 eller 24 Aræometergrader til 13 eller 16.
Da nu efter Loven for samqvemhavende Rør Niveauet stiger
i samme Forhold, frembyder dette et simpelt Middel til at
regulere Gangen saaledes, at der kun kan træde en med
Ammoniak tilstrækkeligt mættet Vædske ud af det andet
Apparat. Hertil udfordres blot, at man anbringer et Udløbsrør i
den Høide, hvortil Vædsken stiger, naar dens Tæthed er
aftaget til 16 Grader.

Da der ved Ammoniakluftens Indsugning indtræder en
betydelig Opvarmning, nedsvaler man Vædsken i en Beholder,
hvori der ligger et Svalerør, som gjennemstrømmes af koldt
Vand. Derfra strømmer den |til det tredie Apparat, den
saakaldte »Absorber«, hvor Decompositionen foregaaer med
Kulsyre, som udvikles enten ved Kalkbrænding eller ved Saltsyre
og kulsure Salte.

Denne »Absorber« er ep Cylinder af 10-16 Metres
Høide og ringe Vidde; i Cylindren ligger et Antal fiint
gjennemhullede Plader af Form som en Kuglekalot, hver enkelt
hvilende paa en plan Plade, der har eet eller kun faa Huller,
som blot netop tilstede Gassen og den mættede Opløsning
Gjennemgang, uden at dog de Vædskeportioner, som befinde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:50:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free