Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8-9. Hefte - Sammensætningen af Drainingsvand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Drainingsvandet meget mere Salpetersyre end Regnvandet til
nogensomhelst Aarstid.
Analyserne af Drainingsvandet fra forskjellige Puncter af
samme Mark, som vare behandlede forskjelligt ved Tilførsel
af Gjødning, levere slaaende Beviser for Jordens Evne til
at modificere den benyttede Gjødnings Sammensætning og til
at skaffe en Piantenæring tilveie, der hverken er saa opløselig,
at Planterne lide Skade, eller saa uopløselig, at den bliver
uvirksom,
Skjøndt, som det viste sig, Drainingsvandet indeholdt
mærkelige Mængder Phosphorsyre og Kali, lider dog i Praxis
Jorden intet kjendeligt Tab af disse vigtige mineralske
Plantebestanddele.
Medens Phosphorsyre og Kali, som ere saa vigtige
Bestanddele af Jorden og Gjødningen, næsten fuldstændigt holdes
tilbage, gaaer Kalk, Magnesia, Svovlsyre, Chlor og opløselig
Kiselsyre, altsaa de Stoffer, som ere mindre vigtige, fordi de
ere tilstede i større Mængde og ere mere udbredte, over i
Drainingsvandet i store Qvantiteter.
Den samlede Mængde af frugtbargjørende Stoffer, som
Drainingen berøver Jorden, er større paa stærkt gjødede
Marker end paa saadanne, som ikke have faaet Gjødning.
Tabet af gjødende Stoffer ved Draining er større om
Efteraaret og Vinteren end i Tiden for Plantens livlige Væxt.
Qvælstofholdige organiske Stoffer, som tilføres Jorden i
Staldgjødningen, lide en Decomposition og opløses
efterhaanden, først til Ammoniakforbindelser, som for en bestemt
Periode tilbageholdes i Jorden og til Slutning iltes til
salpetersure Salte. Staldgjødning frembyder saaledes et mere
Constant og jevnere Forraad af qvælstofholdig Næring end
salpetersuurt Natron; dette sidste tabes nemlig i stor Mængde
ved Drainingen, naar det ikke forbruges af den Høst, for
hvilken det er bestemt.
Skjøndt alle Sorter Agerjord have den Evne at kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>