Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Hefte - Phosphorescens hos Svampe og ved Træ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Barken, medens Rødder af gamle Graner, som ikke vare befængte
med Rhizomorpha, ikke viste mindste Phosphorescens.
Lysningen af de førstnævnte Stykker iagttoges i 15 Dage, medens
de sidstnævnte heller ikke senere kunde bringes til at lyse.
Phosphorescensen udgik fra det hvide, mellem Bark og
Træ udbredte Svampmycelium, som i Almindelighed let med
Barken lader sig løsrive fra Træet. De phosphorescerende
Steder af den løsnede Bark vare nøiagtigt de samme og af
samme Omrids, som de i Lyset iagttagne Mycelsteder. Blev
Myceliet skilt fra Underlaget og lagt paa en fugtig Plade,
lyste det flere Dage; itræk med samme Intensitet; Barken,
som var befriet fra samme, tyste ikke mere. Paa Vedet af de
fugtige Rødder phosphorescerede ogsaa kun de Stykker, som
vare angrebne af Svampmycelium, men i Nærheden af
Mycellaget, og hvor Mycelierne vare fjernede, lyste ogsaa Vedet,
og til en Dybde af 2 Millimetre; blev Vedet befugtet,
udbredte Phosphorescensen sig videre og blev mere intensiv.
Den mikroskopiske Undersøgelse af dette Træ viste, at det
saa langt som Phosphorescensen naaede var gjennemtrængt
af Svampansamlinger; der er derfor ingen Tvivl om, at ogsaa
her Phosphorescensen er bundet til Svamp-Hypherne.
Paa lignende Maade forholdt det sig med de talrige
Tilfælde, i hvilke Heinrich i Begyndelsen af dette Aarhundrede
iagttog Lysning af frisk Træ, hvilke vare saa hyppige, at han
beskrev Lysningen af raaddent Træ som en stor Sjældenhed,
af frisk Træ derimod som et Phænomen, man meget let
kunstigt kunde fremkalde. Man behøvede blot at lægge
Rødder af vinterfældede graner eller Egetræer nogen Tid i
en varm Kjælder, forat faae at see, at de komme til at lyse
under Barken, hvorved de antage en svampagtig Lugt. Man
tør derfor drage den almindelige Slutning, at
Phosphorescensen af det ikke raadne Træ altid har sin Oprindelse fra
Svampmycelium, hvoraf det er gjennemvævet.
Hvad angaar det raadne Træs Lysen, har Ludwig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
