- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
291

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Hefte - Phosphorescens hos Svampe og ved Træ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

allerede tidligere paaviist Existensen af en Svamp paa samme,
og alle andre Forfattere, som have iagttaget denne Lysen,
omtale Svampen directe eller i al Fald, at det raadne Træ har en
svampagtig Lugt. At Lysningen ikke er en Følge af en
chemisk Proces ved Træets Decomposition, derfor taler allerede
Phænomenets Sjældenhed. Og naar man indvender derimod,
at Lysningen i Reglen strækker sig over hele Træet, medens
Svampene kun ere trufne enkelte Steder, maa der indvendes
derimod, at den mikroskopiske Undersøgelse har efterviist
Svampceller ogsaa paa de lysende Steder, som syntes frie for
Svamp. I Virkeligheden fandt de Bary paa raadent Bøgetræ
de raadnende Celler overalt gjennemtrængte af Svamptraade.
Det synes derfor sikkert, at ogsaa Phosphorescensen af
det raadne Træ, paa samme Maade som af endnu
levende Træer, kun finder Sted, naar Træet beboes
af visse Svampe
.

Om Beskaffenheden af Phosphorescenslyset og de for
dets Optræden nødvendige Betingelser har Ludwig
meddeelt Følgende.

Lyset af det undersøgte Mycelium viste under Lupen en
livlig frem- og tilbagebølgende Bevægelse, ved Træet især
paa frisk afskaarne og med Vand befugtede Snit. Mindre
Mycelstykker havde i en Afstand af c. 3 Metre, i hvilken deres
Phosphorescens netop endnu kunde iagttages svagt, et livligt
»scintillerende«, afvexlende stærkt opblussende og
forsvindende Lys.

Lysets Intensitet var ved de undersøgte Mycelstykker
svagt, i 4 Metres Afstand kunde det ikke iagttages, men dog
lykkedes det at undersøge Lysets Sammensætning. De meest
lysende Stykker af Myceliet - thi Træet selv var til disse
Forsøg for lyssvagt - bleve bragte under et Mikrospectralapparat
i et ganske mørkt Værelse med tildækkede Vinduer. Spectret
var rigtignok meget lyssvagt og uden bestemte Farver; i
Begyndelsen iagttoges blot et svagt, blaaligt Skjær, dog bleve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:50:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free