- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Trettende Aargang. 1874 /
334

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Salpeterdannelsen i Agerjorden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landsbyer og af Grotter, hvor Hjorderne fandt Ly om Vinteren. Disse
Salpeter-Materialier have alle det tilfælles at indeholde
Humuspartikler, der utvivlsomt stamme fra Plantestoffer og fra
Dyrestoffer, som ere ifærd med at decomponeres.

Under Æqvator har Boussingault ved Tacunga nøie
fulgt Arbeiderne ved den dqr benyttede Nitrière, der bestaaer
af en Jord, der stammier fraj Forvittringen af trachytiske
Bjergmasser, er meget rig paa Humusstoffer og paa Grund af
dens Indhold af qvælstofholdige Stoffer, Phosphater, Kalk- og
Alkali-Salte har samme Sammensætning og Frugtbarhed som
Gjødningen.

I Spanien seer man talrige Steder, især i Omegnen af
Saragossa, at en Jordbund, som er frugtbar nok til ikke at
behøve Gjødning, alt efter Jordbrugerens Ønske enten frembringer
Salpeter eller en rigelig Hvedehøst.

I Ganges-Dalen samler man Salpeter, der er fremblomstret
paa Overfladen af det Dynd, som Floden efterlader, men ved
Siden af driver man en rig Cultur af Tobak, Indigo og Mais.

Uden Tvivl er den forenede Forekomst af mineralske og
organiske Stoffer ikke den eneste Betingelse for Dannelsen
af Nitrater; de uudtømmelige Lag af Natron-Salpeter i Peru,
der hvad Masse angaaer kunne sammenlignes med
Steensalt-Lagene, have saaledes en heelt anden Oprindelse. Fremdeles
maa Atmosphæren betragtes som en umaadelig Nitrère,
forsaavidt som hvert Lyn, som slaaer gjennem samme, bevirker
Dannelsen af salpetersuur eller salpetersyrlig Ammoniak. Denne
directe Forening mellem det luftformige Qvælstof og ilten og
en af Vandets Bestanddele er et betydningsfuldt Phænomen i
Jordklodens Physik.

Betragter man saaledes den hede Zone, saa indsees det,
at Atmosphæren hele Aaret rundt, hver Dag og hvert
Øieblik uophørligt gjennennkrydses af elektriske Udladninger,
saaledes at en Iagttager, naar han var stillet under Æqvator og
var begavet med tilstrækkelig fiin Høresands, uafbrudt vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:50:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1874/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free