Print (PDF) - On this page / på denna sida - Wulf, J.: Om Sukkerfabrikationen i Vestindien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io
gelige i meget kort Tid, og desbden gik Diffusionen ikke godt,
hvorfor Forsøget bleve opgivet! Det synes ogsaa unaturligt
uden Modifikation at ville overføre de Methoder, som bruges
for at vinde Saften af Roer, paa Sukkerrørene, da de to
Planter jo ere saa forskjellige i deres hele Bygning. Presning er
vistnok den naturligste Maade at indvinde Saften af Rørene
paa, idet man derved benytter den Fordel, som Fibrenes
Fasthed og Sammenhæng giver, nemlig at d’e danne et Skelet,
der tilbageholder alle faste Dele, efter at Saften er
presset ud.
Der vil sikkert ogsaa ad denne Vei kunue naaes
tilfredsstillende Resultater, navbligt naar der anvendes tilstrækkelig
kraftigt Maskineri og en gjentagen Presning efter Befugtning
med Vand.
Udviklingen er hidtil navnligt gaaet i Retning af at
forstærke Valserne, medens den gjentagne Presning vel er
forsøgt af og til, men ikke endnik er i stadig Brug.
De nyere Valseværker, som jeg saae paa Porto Rico,
Martinique og i Demerara havde i Keglen følgende
Dimensioner:
Længde 62", Diameter 32" og Peripherihastighed 20’ i
Mimitet.
Et saadant Valseværk, drevet af en Maskine paa 25-35
Hestes Kraft, pressede ca. 2BOOO M Rør i Timen og gav
70 °/o Saft eller med andre Ord 15% mere? end man i
Reglen vinder paa St. Croix.
For at vise, hvorledes Saftudbyttet er afhængigt af
Valse-værk’ets Bevægelse og Dimensioner, vil jeg opstille følgende
lille Tabel, der grunder sig paa Forsøg.
Valse Diam. Peripheri Hastighed. Saftudbytte.
20" 22-24’ 49o/0
22 22-24 55
24 23-24 62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
