- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Sextende Aargang. 1877 /
336

(1862-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om Lysets Indflydelse paa Selenets Ledningsevne for Elektricitet og om elektriske Strømme, fremkaldte ved Lys

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nemlig Selenets Modstand var desto mindre, jo større
Strømstyrken var, og han mener, at dette tildeels maa forklares af,
at der ved Strømmens Gjennemgang fremkaldes en
modsat rettet elektromotorisk Kraft, svarende til
Polarisationen
, og at den voxer med Strømmen. Med en
lignende Bemærkning fremkommer ogsaa W. Siemens i et
Arbeide, hvor han navnligt dvæler ved en Undersøgelse af
Selenets allotropiske Tilstande og Varmens Indflydelse paa
Stoffernes Ledningsevne for Elektriciteten i Almindelighed.
Han bemærker nemlig, at en vedholdende Strøm fremkalder
en hurtig Formindskelse af Ledningsevnen, som om der
indtraadte en Polarisation, der modvirkede Strømmens
Gjennemgang. (Monatsberichte d. Berliner Akademi, 1876, Februar,
S. 95). Dette eiendommelige Forhold blev undersøgt af
Adams i Forening med R. E. Day.

De to nysomtalte Iagttagelser i Forening med den, at en
Strøm, som bagefter sendes igjennem Selenet i modsat
Retning, lider mindre Modstand, lod dem formode, at Selenet
ledede Strømmen som en Elektrolyt, i hvilken Strømmen
fremkalder en Polarisation. Det viste sig ogsaa, at, efterat
Strømmen fra et galvanisk Batteri i nogen Tid var gaaet igjennem
Selenet og Elektroderne vare blevne skilte fra Batteriet og
forbundne med et Galvanometer, der igjennem Galvanometret
gik en Strøm, undertiden af betydelig Styrke, i modsat
Retning af den oprindelige Batteristrøm. Dette beviser, at
en galvanisk Strøm ved at gaae igjennem Selenet
fremkalder Polarisation
. Ved fremdeles at forbinde en
Selenstang directe med et Galvanometer og afvexlende holde
Stangen i Mørke og belyse den, iagttoges det, at Naalen i
første Tilfælde stod paa Nul, i sidste Tilfælde gjorde et
Udslag, som strax ophørte, naar Lysstraalerne bleve holdte
tilbage. Dette beviser, at Lyset alene kan frembringe
en elektrisk Strøm i Selen
, idet dog Strømmens
Retning og Styrke ikke er eens ved forskjellige Selenstænger,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:51:44 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiphyche/1877/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free