- Project Runeberg -  Tidsskrift for Physik og Chemi / Syttende Aargang. 1878 /
11

(1871-1878) Author: August Thomsen, Julius Thomsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Comments? |   

Print (PDF) - On this page / på denna sida - Om Flammernes Temperatur - Et Bifilar-Hygrometer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gas blandet med 4 Rfg. Luft kunde ikke mere brænde i
almindelige Bunsen’ske Brændere; Blanningen brændte
derimod i en almindelig Gasbrænder og gav en blaa vifteformet
Flamme, hvis høieste Varmegrad kun var 958°.

Forsøgene bekræfte, at de Flammer, som ere blevne
svækkede ved en indifferent Luftart som Kulsyre, have en meget
lavere Varmegrad end de, som vare gjorte ikke lysende ved
Luft. Flammen afkjøles i dens hele Udstrækning og desto
mere, jo mere der er tilblandet af den indifferente Luftart.
(Der Naturforscher, 1877, Nr. 52, efter Il nuovo Cimento, (3),
Bd. 2, S. 126.)

A. T.

Et Bifilar-Hygrometer. Maalingen af Luftens
Fugtighed, saavel den relative som den absolute, er for
Lægfolk forbundet med større eller mindre Vanskeligheder.
<spärr>Daniells</spärr> og <spärr>Regnaults</spärr> Hygrometer kræve en meget øvet
Iagttager, det <spärr>Saussure</spärr>’ske kan ikke godt forsendes i
justeret Tilstand, <spärr>Augusts</spärr> Psychrometer gjør en meget
vidfløftig Beregning nødvendig og er desuden upaalideligt
under Nulpunctet. Som <spärr>Nippoldt</spärr> beretter (i Jahresbericht
des physikalischen Vereins zu Frankfurt, 1876, S. 44) har
<spärr>Klinkerfues</spärr> i 1875 construeret et Hygrometer, som har
det Fortrin fremfor de nævnte, at det er meget beqvemt at
observere, kan i justeret Tilstand forsendes i hvilkensomhelst
Afstand og gjør enhver Regning overflødig. Det er et
Haarhygrometer, men har forøvrigt det tilfælles med Saussures,
at der benyttes et Menneskehaar; den øvrige Indretning er
heelt forskjellig. Til Grund for Constructionen ligger nemlig
den Tanke ved Maalingen af Luftens Fugtighedsgrad at
benytte samme Hjælpemiddel, som <spärr>Gauss</spärr> har indført ved
Maalingen af Forandringerne i Jordmagnetismens Intensitet,
nemlig den bifilare Ophængning at et Legeme, med den
Forskjel, at den af Magnetstangen præsterede Retningskraft er
bleven erstattet af en anden. Meget overraskende ved
Instrumentet er den Omstændighed, at Graderne for den relative

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Oct 8 02:44:52 2006 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tiphyche/1878/0013.html

Valid HTML 4.0!