Print (PDF) - On this page / på denna sida - Chr Steenbuch: Bestemmelsen af Salpetersyre og Ammoniak ved Vandundersøgelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tater, som ved fler^ gje ni tagne Bestemmelser ikke afvige
0,2cc fra hverandre sety ved Tilstedeværelsen af større Mængder
af Salpetersyre. Imidtertid jer denne Bestemmelsesmaade
betydeligt ømstændelige^e og! tager mere Tid end Titreringen
med Indigo i en støerk svovlsuur Vædske. Denne
Bestemmelsesmaade blev først anvendt af Boussingault til
Bestemmelsen af Salpetersyre i Itegnvand (Dingl. Journ., Bd. 144,
S. 384, og Bd. 149, 3. 278)1 Marx (^res. Zeitschr. f. anal.
Ch., Bd. 7, S. 412) simplificerede Methbden og anvendte den
først i Drikkevandsanalysen, og hans Angivelser ere senere
kritiserede og ændredej af Goppelsroder, Trommsdorff,
Eeichardt og Struve m,l Fl. (Fres. Zeitschr. f. anal. Ch.,
Bd. 8, S. 120 og 368J Bd. 9, S. l, 171 og 177, og Bd. 11,
S. 25). Denne Methode er iogsaa angivet af Fleury i hans
Vejledning til Drikkevandsijiiidersøgélse og giver brugelige
Kesultater ved de sm^a Mættgder af Salpetersyre, som findes
i Kildevand og meget reent Brøndvand* Hvor der imidlertid
var blot nogenlunde større Mængder af Salpetersyre tilstede,
har jeg aldrig kunnet ifaae brugelige Resultater selv ved efter
Kubel og Tiemanns Fbrslag at fortynde Vandet med
destilleret Vand førend Titjrering^n, og har derfor altid benyttet
Schulzes Bestemmelsesmaade f).
Faa Rothamstød | agricvtøturchemisk^ Laboratorium lærte
jeg hos Dr. R. Wamngtcfn en Methode at kjende til
Bestemmelsen af Salpetersyrej ved Hjælp af Indigo, som der
anvendes deels ved Vftnd- ^e^s ved Jordbundsanalyser. Ved
34
stemmende Resultater ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
