Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
rich Schätz, en af Bachs betydeligste For-
gengere.
Kirkesangshojtiden sluttede Mandag
Aften med en hojtidelig liturgisk Guds-
tjeneste i Domkirken, ved hvilken Pastor
Hauffmann fra Lyngby i Skaane — en af
Modets ledende Personligheder — holdt en
overordentlig gribende og tankevekkende
Prediken. Efter denne fulgte et liturgisk
Kompletorium, sunget som ved de tidligere
n&evnte Gudstjenester, og denne sluttede da
paa sedvanlig Vis med Ben og Velsig-
nelsen.
+
Herr Gilberg inleder sin »Beret-
ning» med denna livfulla skildring
av resan genom Sverige:
Med Morgentoget 7,40 fra Malmö gik
Rejsen mod Linköping. I Lund forogedes
Passagerernes Antal betydeligt, en Mzeng-
de Pr&ester og Sangere satte straks sit
Przeg over de store Gennemgangsvogne, og
man merkede, at der skulde ske noget i
Linköping, thi stadig hortes dette Bynavn
i Samtalerne, hvortil jeg forelobig var tavs
Tilherer. Ved alle storre Stationer og
Knudepunkter kom stadig Rejsende, der
havde Linköping som Maal, og Pladsen i
Kupéerne blev noget trang. Det var mor-
somt at sidde og hore og se paa alle disse
glade Prester, Organister, Kantorer og
Sangere, der ligesom hoörte til en Familie,
og Hilsener og Gensynssmil krydsede hin-
anden, og Medets store Haandbog blev
studeret og diskuteret baade i Kupéer og
Gange.
Ved et Tilfelde opdagede mine Rejse-
feller, at jeg var Dansker, og min Haand-
bog roebede, at jeg ogsaa skulde til det
store Mode i Linköping. Der blev en
Presenteren og Udveksling af Haandtryk,
og snart var jeg optaget i det smukke
Broderlag og fik mangen fornojelig Sam-
tale om vort felles Virke ved Orgel og
Kor, om Menighedssang, dens Maal og
Midler, samt om Kirkemusikernes Kaar i
Sverige og Danmark. Jeg stjal mig til af
og til at beundre de smukke svenske
Landskaber med gulbrun Skov, smukke
Seer og hvirvlende Elve, store Strek-
hinger med Gres og Smaakrat, oversaaet
med mos- og Javbevoksede Kampesten, —
en pragtfuld og storslaaet Natur, der
stemte Sindet festligt og forventningsfuldt.
— — -— Lokalbestyrelsen var paa Bane-
gaarden for at modtage de fremmede
Gester, og snart var alle samlet paa Trap-
pen foran Banegaarden, hvor Pressefoto-
graferne havde travlt med at forevige og
Bestyrelsen med at presentere Gesterne
Kyrkosångsmötets eftermäle i utlandspressen
for hinanden og for deres elskverdige
Verter, der i hjertelige Ord bed os Vel-
kommen og forte os til deres gestfri Hjem,
medens Kordirigenterne og Sangerne sam-
ledes i Domkirken til Prove med forskel-
lige Kor, der trolig sled i det, medens
Gesterne hyggede sig i de forskellige Hjem
og blev kaldt Farbroder af bernene, en
smuk svensk Skik, der i hej Grad mener,
at man skal fele sig som hjemme.
I det hela ansluter sig herr Gil-
berg till den av herr Foss författade
artikeln. På en punkt anmäler han
emellertid reservation:
— — — dog er jeg ikke enig med Hr.
Foss i hans religiose Opfattelse af de li-
turgiske Gudstjenester med »Laudes».
Baade Prester og Sangere udferte den
liturgiske Tjeneste smukt, men de reli-
giose Verdier, der maatte bundfzelde sig i
Troslivet, fik jeg dessverre ikke Del i; for
mig virkede det hele segt og katolsk og
frastoedende, navnlig fordi det savnede na-
tionalt svensk Preg.
Den svenske Menighedssang var beta-
gende, og de forskellige Kor ydede Sang,
der gik til Hjertet og ofte bragte Taarer i
Tilhorernes Ojne.
Herr Gilberg avslutar sin artikel
sålunda:
Stevnet er endt; hvad har det lert os?
Ja, det har lert os, at Svenskerne er langt
forud for os med Hensyn til Offervilje for
at hojne Gudstjenesten med god Korsang.
Presterne er iser ivrige og betragter ikke
Sangen og Musikken som noget, der blot
taales, men er selv med og virker i Fzelles-
skab med Korledere og Organister for at
danne baade frivillige og lennede Kor af
Menighedens Medlemmer. — I de fleste
Landsbykirker i Sverige er der gode Or-
geler med 2 Manualer og Pedal. Organist
og Kantor er bedre lennet end her i Dan-
mark, og der arbejdes stadig paa at for-
bedre deres Uddannelse. Ved stadig flere
Kirker dannes faste Kor, og snart har
hvert Stift sin Kirkekorforening. Korene
er godt organiserede, og her har vi ogsaa
noget at lere.
Naar jeg nu slutter denne lille og
mangelfulde Omtale af Modet i Linköping,
finder jeg Anledning til at rette det Sporgs-
maal til danske Organister og Kantorer:
Skal vi ikke i Tilknytning til vor Forening
paabegynde et Arbejde for at danne Kirke-
kor ved vore Kirker og organisere disse
Kor i Foreninger, omfattende hvert Stift?
x
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
