- Project Runeberg -  Om Kulturhistorie /
20

(1894) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ved en Øienforblændelse tage sig ud, som om Lysskjæret
paa det politiske Glar betegnede et indre Lys. Ikke saa i
Virkeligheden. Der er Menneskeblod i begge Aarer.
Men Kulturstrømmens er Pulsaarens ernæringsdygtige,
iltfyldte; mørkt og næringsfattigt liar det i Blodaaren
kun den Forjættelse, at Fornyelse er andensteds.

Det har været vor Tids Opgave praktisk og
videnskabeligt at bestemme Forholdet mellem Kulturhistorie
og politisk Historie. Som det vil sees, kan ingen af dem
foreløbigt undværes, naar det gjælder Kundskab om
Fortids Liv. At udelukke den politiske gaaer ikke an, da
den baade faktisk har beslaglagt saa meget af Fortidens
Interesse og saa ofte har virket som Prisme, hvori
Kulturindholdet brødes. Hertil kommer det rent
praktiske Hensyn, at den politiske Historie afgiver en
hensigtsmæssig Opfæstning for Tidsfølge, et Espalier for
Kulturudviklingens Vinstok. Men staaer saaledes for
Øieblikket Viseren paa ligeligt Hensyn til begge Former
for Historie, saa kan der ikke være nogen Tvivl om, i
hvilken Retning Udviklingen gaaer. Der maa komme
en Tid, hvor dels Kulturbevægelsen bliver for kraftig,
dels Massen af det bestandigt sig ophobende politiske
Stof bliver for tung og en Afgjørelse maa træffes.
Hvilken Art Ballast, der saa vil blive kastet ud for at
lette den besværede Hukommelse, er ikke vanskeligt at
gætte. Der vil blive udheldt nogle Sandposer med
Kongerækker, Krigsbegivenheder og Fredsslutninger, og
den ældre politiske Historie vil mere og mere skrumpe
ind til det tørre Udtryk: det eller det Aarhundrede.

Under disse Omstændigheder nærer jeg udelt
Beundring for det Mod, hvormed De, Hi-. Professor!
trofast imod „den voxende Stat", stiller Dem imod
Strømmen. Idet De erklærer den politiske Historie for Hoved-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:55:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tlkulturhi/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free