- Project Runeberg -  Sundhedsbegreber i Norden i det 16 Aarhundrede /
15

(1900) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund With: Peder Severin Krøyer - Tema: Medicine
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



ÆGYPTERNES SUNDHEDSBEGREBER

rette Gudsforhold paa anden Maade f. Ex. ved:
at være højtidsklædt, agtpaagivende, lydig eller
lignende. I Virkeligheden betegner Fordringen, at
bevare sig selv ren, baade som almindelig
Leveregel og som Udtryk for det rette Gudsforhold en
i sanitær Henseende meget vidt fremskreden
Udvikling.

Ægypterne tog det i strengeste Forstand.
He-rodot (II 37) beskriver dem saaledes: »De ere

overmande gudfrygtige, mere end alle andre Folk.
Dette give de tilkende ved stadigt at vadske deres
Drikkekar, ikke blot Enkeltmand, men alle hver
eneste Dag. De bære linnede Klæder, der
bestandig maa være nyvadskede, herpaa lægge de
den største Vægt. Selv Omskærelsens Skik holde
de paa af Renligheds Hensyn.« Rad og
Barbering hørte derfor med til de daglige
Fornødenheder. »Ja, siger Herodot, Præsterne barbere
endog hver tredie Dag hele deres Legeme, for at
der ikke skal findes mindste Smuds eller Kryb
paa dem, naar de betjene Guderne. De tage
koldt Bad fire Gange i Døgnet, to Gange om
Dagen, to Gange om Natten.«

Da efter ægyptisk Opfattelse Blodet udgjorde
Livet, maalte der vises særlig Omhu for at bevare
Blodet rent. Her opstillede de den Hovedregel:
Sygdomme bringes ind i Legemet ved Føden.

I dette Forhold maatte da anvendes en
tredobbelt Art af Renlighed. For det første maatte
ganske udvortes Alt være rent, Kar, Bægre, Knive,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:55:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tlsundhed/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free