Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hænder. Men dernæst maalle der kun nydes
Kod af »rene« Dyr. Sondringen mellem rene
og nrene Dyr, der jo som bekendt senere optoges
af Jøderne, gik væsentlig ud paa, at Dyrets Renhed
afhang af dets Fode. Dyr, der fortærede andre
Dyr, vare urene; Dyr, der kun levede af
Piante-føde, vare rene. Derfor var Svinet, som altædende,
urent. Ingen Svinehyrde maatte betræde et
ægyptisk Tempel. Og den, der paa sin Vej
tilfældigt kom til al røre ved et Svin, havde strax
med Klæderne paa at ile ud i Nilen og bade sig
(Herodot II 47). Selvfølgelig maatte Mennesket
heller ikke selv være Rovdyr og fortære Blod.
Man lod derfor dette saa vidt muligt løbe fra.
Det er hertil der sigtes i de gammeltestamentlige
Udtryk: Blodet er Dyrets Sjæl, det skal Du ikke
nyde. Ifølge den ene af de to Beretninger i første
Mosebog om Verdens Skabelse var jo Mennesket
og alle Dyr oprindeligt kun bestemt til at leve
af Planteføde.
Men endnu en tredie Form for Renlighed
maatte anvendes. Blodet inde i Menneskelegemet
skulde boldes rent ved, at dette blev renset som
ethvert andet Kar, og intet Usundt fik Lov til
sætte sig fast. I denne Anledning anvendte
Ægypterne hyppigt Brækmidler og Lavement. Engang
hver Maaned skulde man derhos foretage en
grundigere Udrensning ved at bruge
Afføringsmidler tre Dage i Rad (Herodot II, 77).
Resultatet af denne gennemførte Renlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
