Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den hele herlige Tilværelse. Som i den gik
ogsaa i Mennesket Hensigtsmæssighed, Skønhed,
Sundhed, Liv i Et. Naturen tilstræbte, i Verden
som i det enkelte Menneske, selve det at leve.
Den var selv sin egen Læge. Derfor var ogsaa
det at være Læge et Menneskes skønneste Kald.
Der ligger i denne skønhedsberuste Tro paa
Livet en Genklang af den Tidsalder, hvori
Hippo-krates levede. Hans Opfattelse er lydeligt nok
i Slægtskab med Samtidens Forvisning om, at
Legemet ved Gymnastik, Sjælen ved Musik former
sig skøn og sund; i Slægt med den
Skønhedstrang, der befolkede Gader og Torve med Statuer
i Tillid til, at hele Folket ved Synet heraf vilde
forædles. Og som Sokrates fandt det højeste i
Mennesket i den guddommelige Orakelstemme
i dets Indre. Platon derimod i selve
Mennesketanken, saaledes gør Hippokrates paa
Lægekunstens Omraade den samme Bevægelse. Det
Lægende er ikke Guddommens Orakelsvar i Nattens
Mørke til den Syge paa Vædderskindet i Templet.
Det Lægende er Legemets egen iboende Natur,
selve dets Liv.
Hippokrates’ Lære var som en skøn Drøm,
et begejstret Helhedsindtryk, der bagefter under
Dagens Møje og Slid kunde være vanskelig nok
at fastholde. Hos Grækerne og ikke mindst hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
