Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofi, gav en fortrinlig Fremstilling deraf og
forfattede sin berømte Lægebog »Kanon«, der i
henved 600 Aar skulde danne Grundlag for
Læge-videnskahen. Ganske naturligt vendte ogsaa
Lægekundskab med Araberne tilbage til Europa over
Spanien. Her var Frederik Barbarossas, Philip
Augusts, Valdemar den Stores berømte Samtidige
den stille LærdeAverroés. Skondt han virkede
som Kadi (Dommer) i Sevilla, senere i sin Fødeby
Cordova, og som Livlæge i Marokko, fik han Tid
til ikke blot at oversætte Aristoteles paa Arabisk
— Kilden til de latinske Oversættelser og
Bearbejdelser i Middelalderen — men tillige til at
udforme en selvstændig filosofisk Opfattelse og til
at skrive sit bekendte medicinske Værk, hvis
fordrejede Navn paa europæisk er »Colliget«.
Ingen kan uden Beundring see paa, hvad
Araberne have ydet paa det lægevidenskabelige
Omraade. Og dog tegner sig netop gennem deres
græske Forbilleder, Hippokrates og Galenus, hvis
Skrifter de studerede, oversatte og flittigt
benyttede, et Grundrids af ædlere Linier, der
indeholder en Kritik over dem og deres Færd. Af
en mere ildfuld om end tanketøjlet Race manglede
de Grækernes Klarhed og overlegne Ro. De
dreves, hvad Lægemidler angik, enten ud i det
Eventyrlige og Fantastiske, eller de søgte at
bøde paa Manglen af den lykkelige græske
Simpelhed ved samvittighedsfuld Medtagen af alt muligt.
Hened opstod de to Retninger, der prægede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
