Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til den store Forskel mellem de enkelte
Mennesker indbyrdes i Ydre, Evner, Karakter og hele
Maade at tage Livet paa, det klaredes saa nerat
og naturligt ved det simple men afgørende Svar:
Deres Vædsker ere forskellige. Hos En hersker
det Sangvinske, hos en anden det Melankolske,
hos en det Koleriske, hos en anden Flegma. Da
Vædskerne aldrig ere ens blandede i to, ere keller
aldrig to Mennesker ganske ens. Selv mellem
Born af samme Forældre kan der være den største
Forskel. Og det nærmest liggende og dog
flygtigste af alle Sporgsmaal: hvorfor er jeg selv
nu dvask, nu ivrig, nu bedrøvet, nu glad, det
klaredes som Fod i Hose ved det simple Svar,
det beror paa »Humøret«, paa hvordan Vædskerne,
humores, ere blandede i Øjeblikket. At Svaret
var det rette, kunde Enhver fornemme. Thi
naar du er dvask eller sover, saa mærkes det,
hvorledes det Sangvinske, Blodet, trækker sig
tilbage og alle Yderdele blive kolde, saa at
den Sovende trænger til at tildækkes. Men
bliver du ivrig og tager fat, saa risler Varmen
gennem dig, ikke Blodets, men den indre
koleriske, den hede Galde, der kan gøre bleg af
Iver og udskille det Fugtige, idet du spytter i
Hænderne og bruger Lemmerne, saa at Sveden
driver. Er du glad og alting viser sig
rosenrødt, saa hersker det rode Blod: er du bedrøvet
og synes alting dig sort, saa har den sorte Galde
Overhaand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
