- Project Runeberg -  Sundhedsbegreber i Norden i det 16 Aarhundrede /
46

(1900) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund With: Peder Severin Krøyer - Tema: Medicine
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eje til Smeltediglen i Haab om paa Bunden at
finde »de Vises Sten«, de levede og aandede i
dette Billede, der for dem rummede hele
Sandheden.

Medens Forestillingen om, hvad Legemet var
og hvoraf Befindendet afhang, saaledes i det 16.
Aarhundrede var, om end med forskellig
Klarhed, dog nogenlunde ens for de Fleste, saa
ind-traadte Forskellen, saa snart man gik videre og
spurgte, hvad der da fremkaldte Sygdom og
hvorledes den skulde helbredes. Her naaede
Modsigelsen mellem Svarene til en saadan Højde, at man
ikke skulde tro det muligt, at de fredeligt kunde
rummes indenfor samme Slægtled, endsige da
endog i en og samme Bevidsthed.

Det første Svar var det teologiske. Gud er
Aarsag til al Sygdom. Den sendes direkte fra
ham til Tegn, til Advarsel, til Straf. Intet Middel
vilde være istand til at afværge den, thi det er
Guds egen Haand, der her griber ind i
Begivenhedernes Gang.

Denne Forklaring syntes al slemme med
Bibelens Ord. Det hed jo, at Gud slog David
og Job med Sygdom. Der stod skrevet, at Döden
kom ind i Verden ved et Menneske og trængte
igennem til alle Mennesker, fordi de syndede alle.
I Paradisets Have derimod havde Adam og Eva
ikke kendt til Ildebefindende, Sygdom eller Død.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:55:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tlsundhed/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free