Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Skal Ingen nævne Djævelen eller paakalde noget
Ondt, ikke heller sværge eller bande, den Stund
Skibet er under Sejl. Hvilken som findes det at
gore, den skal Mestermanden straffe efter
Skibsretten uden al Naade«. [Tegn. o. a. L.].
Den nærmest liggende Folge af at bande var,
at Djævelen blev siddende i En selv, saa al man
altsaa blev »besat«, »djæ viebesat«. Som Sjællands
Bisp udtrykte det: Man kan ved al bande og
bede saa og saa mange Skokke fare i sig lage
Munden saa fuld, at man kan ikke spytte dem
ud mod sin Næste, men de bryde ud af Øjne
og Næse. Tbi ligesom Herren er nær for dem,
der kalde paa ham, saaledes er ogsaa Djævelen
nær alle dem, der kalde paa ham. [Danske Mag.
111 91],
Prøven paa, om En var besat, var forholdsvis
nem al anstille. Man lod Vedkommende
fremsige »sine Budord, Troen og Fadervor . Kunde
han det, var han ikke besat. Var han derimod
virkelig besat, fonnaaede han ikke dette. Thi
— som Peder Palladius sagde — »den Onde kan
ikke dette lide, ja tor vel straks vrænge hans
Mund op til begge hans Øren og komme hans
Øjne til at staae aabne som en brændende Ild
og komme ham til at skraale, at de maa høre
ham en hel By igennem, som det gik den fattige
Hans Skram i Farringløse ved Ringsted, den Tid
jeg bad ham læse og den Tid, vi faldt ned og
bad for ham.«
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
