Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vilde ramme, var den onde Hensigt. Men da
denne jo var usynlig, havde den kun til ydre
Kendemærker de to: alskens ligegyldigt
Hokuspokus og en ved Pinsler afnødt Tilstaaelse. Men
ganske de samme Kendemærker havde den gode
Hensigt. Saa var altsaa den gode Hensigt lig
den onde Hensigt. Thi ved Pinsler kunde
man tilsidst nøde Enhver til at tilstaa
hvadsom-helst. Og var det blot de ligegyldige Hokuspokus,
livorpaa det kom an, saa var der her en ganske
jævn og umærkelig Overgang fra del Hellige til
det Vanhellige. Alt Katolsk var jo nu Djævelsk.
Selve Hoc est corpus meuin ]Dette er mit Legem],
som det hed i den katolske Messe, var jo paa
Dansk blevet til Hokuspokus«. Men kunde
Nadverens Indvielsesord blive til Gøgl, hvad
Hold havde man saa paa »Signen«, Korsets Tegn
og Skriftsleder? Intet anvendt Middel kunde i og
for sig bevise Lægens Uskyldighed, og det
beroede altsaa paa Tilfældigheder, om ikke den,
der ivrigst bekæmpede Djævelen og hans Plager,
netop herved stemplede sig som fuldt værdig til
Baalet.
At enhver »klog Mand« eller »klog Kone«
herefter var stærkt udsat, fulgte af sig selv. De
gik simpelthen ind med i de Djævleforskrevnes
store Masse. Det var Naade, naar i Stavanger
1584 Jacob Jonson slap med Livet. Han kendte
Ord, der værgede mod Gigt, Skurv, Fossegrim,
Fjeldtrolde, Kirketrolde og »mod andet saadant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
