Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af det næste Aarhundrede det rette Forhold, at
de bevæge sig i Ellipser om Solen. For Mængden
al’ Iagttagere i det 16de Aarhundrede stod de fem
Planeter med deres besynderlige Glans, blaalig,
grønlig, rødlig, og deres uregelmæssige Ilaner paa
samme Vis, som de havde staaet for Oldtidens
Stjernetydere, som Udtryk for det blot Vilkaarlige.
Derimod var man nu meget tilbøjelig til i dette
Vilkaarlige at see ikke Planeternes men Guds
Vilje.
Men hvorledes kunde man da beregne deres
Virkninger? At de udøvede en saadan, ligesom
Solen og Maanen, kunde der ikke være nogen
Tvivl om; men hvorledes bestemmedenne? Ganske
simpelt ved Iagttagelse af deres Stilling i
Fødsels-øjeblikket. Den Blanding af de lire Elementer,
som findes i ethvert Barn, dets heraf følgende
Sindsform, dets Skæbne, Sygdomme, Død, alt
lader sig aflæse paa Himlen ved at iagttage, i
hvilket Stjernebillede hver af de syv Planeter
belinder sig i dets Fødselsøjeblik. Thi, som Tyge
Brahe udtrykte det, hver af de store Fixstjerner
er vel i sig ufrugtbar men befrugtes af Planetens
Tilstedeværelse i dens Tegn.
Atter her gælder det blot om al gribe et
tilsvarende Hverdagsbillede for at forstaae Datidens
Tankegang. De ansaa Himlen for en Uhrskive,
beregnet paa at allæses nede fra Jorden. Paa
Uhret bevæge sig jo, drevne af en usynlig indre
Kraft, to Visere, en længere og en kortere, i hurtigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
