Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der er noget vist velgørende ved, naar man
har været saa højt til Vejrs og hørt tørst Gud,
saa Djævelen, saa Stjernerne udlagte som alle
Sygdommes Aarsager, atter at befinde sig paa
det Jævne i Datidens fjerde Forklaring: Syg-
dom stammer fra Vædskerne. Det var
Hippokrates’ og Galenus’ gamle Svar, som Studiet
af Oldtidens Literatur nu vakte til Live paany.
Det liviskedes beroligende ved Sygesengen, det
Iløj som lærd Konfetti mellem iltre Parter ved
de talrige Disputatser.
Sygdom stammer fra Vædskerne. Fra
Vædskerne. Thi hvis Mennesket kun havde een
Vædske i sig, hvis Mennesket udgjorde en Enhed,
saa vilde det ikke føle Sygdom og Smerte. Eller
selv om det gjorde dette, saa vilde Midlet
herimod ogsaa kun være eet. Men nu ere Midlerne
mange, som Sygdommene ere mange.
Vædskerne i Mennesket — Blodet, Slimen,
den gule og den sorte Galde — raaa alle fire
være til Stede, for at Mennesket overhovedet
skal kunne leve. Livet er en Flamme, der
tændes, brænder og tilsidst slukkes. Saalænge
den brænder, næres den af den Livets Olie, der
er sammensat af disse fire Vædsker. Men
Sammensætningen er ikke til enhver Tid en og
samme. Den veksler tværtimod bestandig. I
Barndommen og Ungdommen, om Foraaret, i
Døgnets første seks Timer er Blodet det
fremherskende. I den første Manddom, om Somme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
