Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Snaksomhed paa dette Omraade bliver mere
for-staaelig, naar det erindres, at Naturens
Hensigtsmæssighed dengang var en ny Tanke. I Strid
med Middelalderens Begreb om Naturen som det
Tomme eller det Forbandede, greb den, forkyndt
af Oldtidens beundrede Forfattere, nu alle
Dannede. Paa Lægekunstens Omraade afgav den
en meget bekvem Forudsætning. Thi naar
Menneskenaturen selv tilstræber det Sunde og altid
paa bedste Maade hjælper med til at blive
Sygdommen kvit, skulde det være underligt, om
Helbredelse ikke opnaaedes.
Heller ikke Bestemmelsen af, hvad Sygdom
var, frembød uovervindelige Vanskeligheder.
Sygdom var -Ondet«, der var Højet paa En og atter
skulde tjærnes. Det bestod blot i Vædskernes
forstyrrede Harmoni, der atter maatte kunne
genvindes. Det havde ikke sin Rod i noget
enkelt, bundangrebet Punkt, i noget Uopretteligt,
men var ifølge sin Natur blot forbigaaende. 1
denne Opfattelse af »Sygdommen skelner man
tydeligt nok de to hyppigste Ildebefindenders
kendelige Træk: Feberen og de reumatiske
Smerter. Hvad der gør Trækkene bløde, er ikke
blot el oprindeligt græsk, lyst Blik paa Livet,
men tillige Mangel paa tilstrækkelige anatomiske
og fysiologiske Kundskaber. Der er endnu
Ungdom og let Fod, ingen Tyngsel af Kundskabernes
Bylt, i det 16. Aarhundredes Definition: Sygdom
er et Onde, der har Sæde i Vædskerne; den er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
