Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ranzaus ovenomtalte Lægebog (de
conservanda valetudine) giver os et tydeligt
Rillede af, baade hvorledes denne Opfattelse
formede sig i en gennemdannet Bevidsthed og
hvorledes de dertil svarende Forhold log sig ud
hos de bedst Stillede i Samfundet, førend de
altfor stærke Overdrivelser endnu havde gjort sig
gældende. For tilfulde at forstaa Vægten af hans
Ord, maa man erindre, al denne Bog
oprindeligt kun var nedskreven som Livserfaringer og
faderlige Raad, bestemte for hans Sønner. Da den
med hans Tilladelse Aar 1576 blev trykt i Leipzig,
oplevede den Oplag paa Oplag baade i Leipzig,
Frankfurt og Antwerpen, Prag og Basel [se Explr.
i det St. Kgl. Bibi.], et godt Bevis for, at den
svarede til Tidens Trang. Forfatterens
Maade-hold og Alsidighed viser sig blandt andet i, al
han ikke er en blind Beundrer af Hippokrates,
men søger, som tidligere berørt, hermed at
forene Læren om, at Sygdom stammer fra Gud, fra
Djævelen og fra Stjernerne. Ifølge sin Plan
angiver Bogen ikke den haarde Kur, som Lægen
i Nødsfald skal anvende, men den milde daglige
Fremgangsmaade, som den, der vil leve sundt,
bør følge.
Henrik Ranzaus Tankegang er denne:
Væd-skerne i Mennesket holdes i Orden ved daglige
Udsondringer af det Unyttige eller Overflødige.
Det sker under tre Former: Sved, Afføring og
Vandladning. Gennem Sveden udkoges den over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
