Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den morsomste af alle Lege, hvor Born i enhver
Alder kunde være med og Livet selv raabte
»Puds!« »Tampen brændte! overalt fra
Stjernernes Veje til Brændenældernes Rod og Bjergenes
Indre, man glemte Hunger og Kulde, sig selv,
gik lige dristig Gud og Satan i Vold, horte knap
Dødens moderlige Kald, naar Natten faldt paa
og Legen skulde have en Ende — alt for blot
at søge og søge efter Livsens Elixir, de Vises
Sten, alle Gifters Modgift, det store Ubekendte.
Del er denne kække Higen, der, om end lidt
mere afklaret og maalbevidst, den Dag i Dag
udgør de ariske Folks Styrke og fra hin Tid
indtil nu har sat sit Mærke paa saa mange af
Menneskeaandens Fremskridt og Fund.
Vi, der ere vante til en roligere Puls og
fra Barnsben oplæres i Naturlovenes
Virke-maade, have ondt ved at forestille os den
forventningsfulde Spænding, der fyldte hin Tid.
Vi trække paa Skuldrene, naar vi læse Listen
over de Naturmærkværdigheder, der endnu længe
elter opbevaredes i Fyrsters og Rigmænds
Kunstkamre. Og vi smile, naar vi nutildags see Børn
i Leg ligge paa umodne Æbler for at ruge
dem ud til Fugle. Men det 16. Aarhundrede
kendte Naturmærkværdigheder langt mærkeligere
end noget senere Kunstkammers, og alie laa de i
troskyldig Spænding og rugede paa nedfaldne
Æbler. Hver Husmoder i Norden, der lavede
Syltetøj paa en ny Maade, tilsatte en Ret med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
