Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selv om de mange forskelligartede Bestanddele
kunde være bievne ophobede paa samme Sted,
vilde Handelen dermed dog ikke kunne have betalt
sig. Oplandet omkring hvert Apotek var for ringe.
Datidens vanskelige Rejseforhold begrænsede det
stærkt. Det gik da Apotekerne i Norden som
andetsteds, de lagde Hovedvægten paa det, der
betalte sig. Tillavningen af alle Slags Sukkergodl
og Konfekt. For fin til at være blot
Urtekræmmer, for massiv til at kunne leve af det intet,
som Handelen alene med Lægemidler kastede af
sig, foretrak Apotekeren som fin Konditor den
Mellemvej, der betalte sig bedst. Allerede i den
første af Christian den H’s Apotekerbevillinger
1514 blev der hævdet Apoteker Hans Eneret
til at lække (o: sie, tillave) Klaret . Da der
1582 oprettedes el Apotek i Helsingør, forbødes
det alle andre der i Byen at handle med Kryderi
og Urter. [Helsingørs Bvesbog 11 c og 59 io 1582.
R. A.j. Endnu i det 18. Aarhundrede klagede
Apotekeren i Nykøbing paa Falster over, at
hans Hovednæring gik tabt, da hans Svende
lærte Folk der i Byen at bage Sukkerbrød og
Makroner og sylte alle Slags Frugter. [Hist. Tidsskr.
III. 2, 377.] Af de tre Personer, som en
Apoteker i det 16. Aarhundrede forenede i sig:
Urtekræmmer, Konditor og Apoteker, var
Apotekeren sikkert den magreste.
I sydlige Lande, særligt Frankrig, vrimlede
det med Klager over Apotekernes Forsømmelig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
