Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hed og Bedragerier, hvad Lægemidler angik. De
bedrage os, hedder det 1531; »de sælge os
Hestehen istedenfor Ben af Hjortens Hjerte. Der er
mere af denne Art Ben tilfals, end der findes
Hjorte til i hele Frankrig, Italien og Spanien.«
»Jeg har aldrig set,« siger en Kvinde, der havde
boet hos en Apoteker, »ham anvende andre
Urter end dem, man rykker op i vor egen
Have. Først, naar de komme i Krukkerne, faa
de lærde Navne.« En Apoteker under Henrik
IV tilstod, at han i de sidste 30 Aar ikke havde
haft ægte Rhabarbara i sin Bod. [Les
médica-inents p. 11—12].
Man tor da maaske slutte, at heller ikke de
mange sjældnere Slags »stødt Krudt , som
Apotekerne Hans og Dionysius i København skulde
holde tilfals, undgik i Aarenes Løb at rekruteres
med lidt hjemmevoxet Ukrudt. Den første
offentlige Klage over et dansk Apotek fremkom 1569,
da Apoteker Unna i Højbrosiræde i København
beskyldtes for al tage for høje Priser, og »en
Part af hans Urter at være gamle, forskallet og
forgemt Gods, saa det inte duer at bruges.«
[Herholdt og Mansa: Samlinger til Medicinalhistorie.
S. 242—43].
Hvad der mere end noget andet bidrog til at
indskrænke Apotekernes Afsætning af
Lægemidler, var et tredie og sidste Udslag af den
arabiske Aandsretning: Fremkomsten af gode Læge-
boger paa Modcrsmaalet. Siden Henrik Harpe-
1GG
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
