- Project Runeberg -  Sundhedsbegreber i Norden i det 16 Aarhundrede /
214

(1900) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund With: Peder Severin Krøyer - Tema: Medicine
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Overtaget, kunde der ikke være Tvivl om.
Hexebaalene sejrede. Vel bredte Brugen af
naturlige Midler sig ogsaa over paa Djævletroens
Side, saa al næsten ingen Forgørelse foretoges,
uden at der anvendtes naturlige Mellemled
derved: Planter, Edderkopper, Snoge, Haar, Negle
og deslige. Men herved droges i det
almindelige Omdømme blot alle naturlige Midler ned.
De blev til hemmelighedsfulde Instrumenter,
der uden Kralt i og for sig kun fik deres
egentlige Betydning, ved at enten Gud eller Djævelen
spillede paa dem. Hvilken af disse to, der i
hvert enkelt Tilfælde gav Midlet sin Kraft, lod
sig ikke med fuld Sikkerhed afgøre. Men netop
herved omgaves det naturlige Middel med et
Skær af Gru, der ikke vilde vige. Saaledes var
Opfattelsen hos Folk, som de var flest. Og der
gaves vel næppe saa troende en Tilhænger af
Paracelsus, at han jo ikke i enkelte Øjeblikke
selv grebes af Tidens Aand og den herskende
Uhygge. I saadanne Stunder forvandledes
Receptens dybeste Indhold, dens Ubekendte, dens
Arkanum, sig til en skjult Rod, der kunde drage
sin Næring ikke blot fra Lysets men ogsaa fra
Mørkets Rige.

Tydeligst formede Striden i Norden sig om
det enkelte Punkt: Lægens Betydning. For at
forstaa dette fuldt, maa vi erindre Datidens
Vilkaar. Man sondrede dengang skarpt mellem
de to Former for Lægekunst, som nutildags

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:55:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tlsundhed/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free