Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke ringe Behændighed og Erfaring, er der
ingen Grund til at betvivle. [Panum: Kbhvn.
Univ. Festskrifter 1879 S. 14—18]. Dog nød de
efter gammel Skik i det almindelige Omdømme
kun en Slags Mellemagtelse. Der kunde, naar
Nød var paa Færde, sendes Ilbud efter dem
som i Nutid efter Jordemoder. Men til daglig
drog deres Hverdagsdont dem nedefter. Ingen
ydre Glans — Lærdomsstempel, Velstand,
Indflydelse — holdt Standen oppe. Og den
utaknemmelige Samtid var ikke langt fra, ved Tanken
om det Meget, deres Kald bragte dem i Berøring
med, at ansee dem for en lavere, uren Kaste.
Fordommen var gammel. Paa det fjerde
Lateran-Concilium 1215 var Kirurgiens Udøvelse endog
bleven sat i Rang med Bod lers og Røveres
Haandtering. [Panum S. 18], Aar 1579 fik
Skarpretteren i København og endnu 1761 Skarpretteren
i Bergen Ret til al praktisere som Kirurger. [K.
Carøe og Joh. Scharffenberg i Bibi. f. Læger.
1898 S. 37, 1899 S. 663 og 1900 S. 161.]
Det var da ikke disse Badere, Bartskærere
og Feltskærere, som man forstod ved »Læger«.
Ihvorvel de hyppigt kaldtes saa, forstod man
dog ved »Læge« i snævrere Forstand en lærd
Mand, en »Doctor«, en Doctor medieinæ, der
havde studeret Lægekunst og kunde helbrede
indvortes Sygdomme. Tidligere havde saadanne
lærde Læger i Norden i Reglen været Gejstlige.
Men i Udlandet var dette langtfra altid Tilfældet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
