Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og i Danmark Ok man Øjet op herfor, efterat
Universitetet i København var oprettet 1479, og
der ved dette var planlagt et særskilt medicinsk
Fakultet. Selv om Pladserne i dette ikke bleve
regelmæssigt besatte, vænnedes man dog til
Tanken om, at den lærde Lægevidenskab blev
foredraget ved Udlandets større Universiteter, og
at det kunde være særdeles ønskeligt at faae
Mænd med Kundskaber og akademiske Grader
erhvervede ved disse, — Licentiati og Doctores
medicinæ — hjem til Norden for at virke
heroppe. Kong Hans havde en studeret Livlæge,
der ikke var en af Landets Gejstlige. Dennes
vanskelige Stilling fremgaar maaske af, at han
kun er kendt under det Øgenavn, som han fik
ved Hoffet: »den bugede Doctor«. Dronning
Christine havde ligeledes en studeret Livlæge.
Christian II. ligesaa; hans sidste Livlæge, Skotten
Dr. med. Alexander Kyngorne, der indkaldtes
1513 og forlod Landet sammen med Kongen
1523, var tillige Professor i det medicinske
Fakultet ved Universitetet. Frederik I. foreslog
Rigsraadet i Odense 1526 at indkalde lærde
Læger i Landet og give dem fast aarlig Løn,
hvad dog Rigsraadet af pekuniære Grunde ikke
vilde gaa ind paa [Panum: S. 16—20],
Som det vil ses, var altsaa »Læge« et moderne
Begreb i det 16. Aarhundrede. Og det var et
Begreb i Væxt. Naaet til Norden sammen med
Renaissancen, delte det Medbør med denne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
