Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Læge« i den nye Forstand var noget fra Kirken
emanciperet, en ny rigere Form for Kundskab,
der, ligesom den nysopdagede Oldtidskundskab
selv, helt kunde lægge Beslag paa sin Mand.
Og medens Begejstringen for Oldtidens Forfattere
bredte sig i Norden gennem en Flok af unge
humanistisk dannede Rektorer og en
Tilstrømning af Peblinge til Skolerne, der var noget
hidtil ganske uhørt, fandt en lignende Stigning
og Udbredelse Sted i Trangen til »Læge«.
Oprettelsen af Apoteker vakte Begreber i vide Kredse
om Urternes Værd og Betydning mod indre
Sygdomme. De nye Apotekere, lærde Mænd
langt fornemmere end Urtekræmmere, bredte og
højnede Anseelsen. De gik ikke selv afvejen
for Praxis, men talte desforuden med sær Respekt
om »Lægen« og hans Recepter. Samtidigt vakte
de nye Lægebøger af Christian Pedersen og
Henrik Smid Landet over baade videre
Kendskab og dybere Trang til »Lægens« Opgave og
Gerning. Med megen Takt og praktisk Forstand
greb de faa lærde Læger ind i denne Bevægelse.
Professor i Medicin ved det Aar 1537
genoprettede Universitet i København, Christian
Mor-sing, gav villigt sit Samtykke til, at Henrik
Smids Lægeboger maatte trykkes. Og i de
anbefalende Fortaler dertil lod han falde baade
neddæmpende og opildnende Ord, der havde
mangehaande Sigte. »Kære Henrik! . . . Jeg bar
nu gennemgaaet Eders Lægebog og befundet, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
