Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
disputere, ikke om de virkelige Naturforhold,
men om hvad Oldtids Forfattere havde ment
herom. Flittigt slog Plejlerne i Universitetets
Lo, en Fryd for Kongemagten og den moderlige
Teologi at høre paa. Og op hvirvlerles de
kærne-løse Avner i Disputatsernes endeløse Dans, ud
stod de over hele Landet som Støvsky fra dets
aandelige Forraadskammer. Endnu ved den
Syges Dødsleje mødtes Lægerne i det eneste, de
ret havde lært, den ørkesløse Disputats. Først
over hundrede Aar eller, paa Moliéres og
Holbergs Tid, blottedes dette og prisgaves til den
befriende Latter.
Den »lærde Læge« var saaledes i en
Haande-vending bleven afvist og forbyttet« ved Kirken
og Højskolen i Norden. Havde man ikke ejet
det rigtignok kostbare Middel at studere ved
fremmede, friere Universiteter, vilde intet Udtryk
for Naturvidenskabens Krav ad normal Vej være
naaet herop. Nu drog enkelte unge Mænd, hvis
Videns Trang ikke var bleven helt kuet, til
Padua og Montpellier og vendte som Morsing,
Hans Philipsen de Prato, Peder Sørensen og
Anders Krag hjem som dygtige Doctorer i
Medicinen og ansete Læger. Det var disses ihærdige
Anstrængelser og gode Exempel, det skyldtes, at
ikke Gnisterne sluktes ganske herhjemme. Men
under hvor vanskelige Vilkaar maatte de ikke virke!
Hans de Prato blev ved sin Hjemkomst 1571
strax Professor i Medicin ved Universitetet. Alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
