Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
totiden næste morgen, og ikke længe efter befandt
jeg mig inde i musikantmessen, krabbende paa alle
fire opover gulvet mellem dens snorkende beboere,
til jeg uten at ha vækket nogen endelig fandt frern
dit, hvor unge Wicklow hadde sit sengested, og her
nappet til mig hans klær og ransel. Med disse krabbet
jeg samme vei tilbake, og da jeg kom hjem til mig
seiv med stasen, fandt jeg allerede min næstkom
manderende ventende paa mig og likesaa spændt paa
utfaldet av mit foretagende som jeg seiv. Vi tok
straks fat paa undersøkelsen, som for klærnes ved
kommende imidlertid gav os en lang næse. Litt rent
papir og en blyant var alt, vi fandt i lommerne paa
dem, en foldekniv fraregnet og endel av denslags
likesaa unyttig som übestemmelig skrap, som bare gut
unger samler og sætter pris paa. Altsaa stod alt vort
haab fra nu av til ranselen, som imidlertid intet andet
indeholdt end en skarp irettesættelse til os seiv, i
skikkelse av en liten bibel, med disse haandskrevne
ord paa dækbladet foran: «Vær snild mot gutten,
kjære fremmede, for hans mors skyld.»
Vi saa paa hverandre, Webb og jeg, og
slog vore øine ned. Sa ingenting mere, nogen av
os. Jeg la ærbødig den lille bibel tilbake paa sin
plads og uten et ord • reiste Webb sig og gik.
Hvad mig seiv angik, fik jeg endelig med magt tat
mig sammen til den mig nu mere end nogensinde
usmakelige avslutning paa komedien nemlig atter at
faa bragt guttens eiendele tilbake til messen. Altsaa
igjen at krype frem og tilbake paa alle fire, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
