Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
er saa det igjen? Det skulde han ellers temmelig
sikkert ha betrodd til papiret nu, det skinhellige
vesle krybdyr!»
«Ja,» sa jeg, «her er nogetslags slyngelstreker
glidd os ut av hænderne. Og hvem er dette «vi»,
som der tales om? Er det sammensvorne inden
eiler utenfor voldene?»
Det var ogsaa et utækkelig übestemt «vi», dette.
Men som der liten hjælp fandtes for os i her at
fortape os i gjetninger, valgte vi istedet at gaa
over til foranstaltninger av mere praktisk art. Vore
skiltvakter blev øieblikkelig fordoblet, idet vi be
stemte os for det skarpest mulige vakthold. Det
næste, som faldt os i tanker, var at kalde forræde
ren ind til os og la ham avsløre sig og gaa til be
kjendelse om alt; men med denne forholdsregel
valgte vi allikevel at opsætte indtil videre, om resten
imens skulde slaa feil. Vi maatte ha tak i endnu
mere av guttens skriverier og la nu vore planer
med dette for øie. Og idetsamme faldt der os no
get ind: at Wicklow tok aldrig veien til posthuset!
End om denne forlatte staldbygning skulde tjene
ham til postkontor? Vi sendte øieblikkelig bud ef
ter min sekretær, en ung tysker ved navn Sterne,
som dertil var et slags født detektiv av instinkt.
Ham såtte vi ind i forholdene og overlot til
ham at arbeide videre med historien paa egen haand.
Snaut en times tid senere mottok vi besked om, at
nu var Wicklow paa’n igjen med sit skriveri, og
ikke længe efter kom der bud om, at nu hadde han
anholdt om permission for at gaa til byen. Hermed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
