Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 7
«Har . . De . . læst det?»
Vore ansigter maatte ha forraadt det sande for
hold for ham, endnu forinden jeg hadde faat det
«ja» over mine læber, som jeg vilde slaa i ham,
Jeg kunde ganske tydelig se modet atter vende til
bake i guttens øine, og jeg ventet endnu litt i haab
om at skulle faa ham til at plumpe ut med et eller
andet, men han blev staaende stum.
«Godt,» sa jeg derfor nu, «hvad har du saa at
anføre om disse avsløringer i brevet her?»
«Ingenting,» svarte han, og det med den
mest fuldstændig gjenvundne selvbeherskelse; —-
«kun, at de allesammen er det uskyldigste tøv i
verden, hr. major, og ingen kan skade.»
Igrunden var det jo mig seiv, som her var sat
saa temmelig tilvægs, saalænge jeg ikke kunde gjen
drive ham i hans forsikringer herom? Sandt at si,
visste jeg derfor heller ikke rigtig, hvad jeg videre
skulde ta mig til, da en tanke pludselig kom mig
til undsætning.
«Altsaa, du er aldeles sikker paa,» sa jeg, «at
du ingenting kjender, hverken til Mesteren eller til
«Den hellige alliance», og heller ikke seiv har skre
vet det brevet, om hvilket du sa, at det var forfalsket?»
«Ja, hr. major, aldeles.»
Dermed drog jeg frem hyssingstumpen med de
tre knuter paa. Ganske langsomt, sa ingenting.
Gutten blev først staaende ganske likegyldig og
betragtet mig derpaa spørgende. Isandhet en drøi
prøve for min taalmodighet, men jeg holdt mig i
tømme og spurte ham fuldstændig rolig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
