Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Vi hadde vanskelig dormet mere end en times tid
omtrent, før vi atter f6r op ved en sand helvedes
larm ntenfor. Og i det straalende maaneskin, som
var fulgt paa uveiret, hvad var det for et syn, som
nu møtte vore øine, idet vi forfærdet styrtet frem
til stuens eneste mot floden vendende vindu?
Det var denne, som under uveiret var svulmet
voldsomt op og var gaat langt over sine bredder.
Nu veltet den sig skumhvit, brølende og brusende
forbi dernede under os, mens den førte med sig
i sin avsindige fart svære træstammer og tømmer
stokker. Og det var atter disse, som i forbifarten
uavladelig tørnet mot vort blokhus og dermed for
voldte al den tordenlignende larm. Ja, vort eget
blokhus, som en snau times tid i forveien endnu
hadde ligget i tilsyneladende sikkerhet paa en skraa
ning adskillige fot over vandfiaten. Nu var vi istedet
omskyllet av floden paa alle kanter og foreløbig av
skaaret fra enhver forbindelse med det faste land
indenfor.
Dette var en hyggelig historie, og for mig især!
Saaledes aldeles pludselig og saa høist ufrivillig at
skulle hermde mig indesperret i dette motbydelige
hui av et vertshus og i et selskap som det her
forsamlede ! Et kompani, som for en væsentlig del
var sammensat av de værste slaaskjæmper og raa
tamper, som endog et Carson City kunde præstere.
Men man fik smøre sig med taalmodighet og se
likesæl ut, mens man ventet paa befrielsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
