Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
«Nei, hør nu her, kone! Minsæl om jeg kan
se no’ galt idet i det mindste? Her er jo mørkt
herinde som i maven paa en neger, og ...»
«Blæs den ut ... øieblikkelig ! Er det din’ hen
sigt at ofre os alle til ødelæggelsen ? Du vet da,
at der er ingenting, som bedre end et tændt lys
trækker lynet til sig?» —(R r rra rrra r a 111, bum
bum, krrrattlasah!) «Gud, Mortimer, der
ser du!»
«Nei, jeg «ser» aldeles ikke .. . Nok mulig,
for alt hvad jeg vet, at en fyrstik kan dra lynet
til sig, men være aarsaken til det, aldrig! Det
vedder jeg hvadsomhelst paa. Og heller ikke gir
jeg en halv cent for den tiltrækning paa det, som
den her kan ha øvet. Mere elendig sigte skulde
nemlig ingen ha set end hos det lynet der, forut
sat, det virkelig var paa min fyrstik, det var rettet.
Skal vi si med nul mulighet for en træffer mot
en million umuligheter? Du store min, om nogen
ute paa skytebanen hadde ...»
«Nu tier du, Mortimer! Her staar vi med dø
den i vor midte, saa at si, og i et saa høitidelig
øiebhk er du mand for at benytte dig av det slags
gudsbespottelige ord og uttryk? Svar mig forresten
paa e’n ting straks —»
«Og det er ?»
«Bad du din aftenbøn ikveld, før du la dig?»
«Om jeg ...? Jeg skulde gjort det du, men
kom uheldigvis til at falde i tanker paa, hvormeget
tolv ganger tretten vilde bli, og imens . »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
